Bookabout
Slået hjem
Om denne boken
Ny livsbekræftende roman fra den populære forfatter bag MIN KONE. Der findes ingen mirakelkure. Men man kan godt blive klogere, flinkere og fjerne frygten for gluten og sukker på kun otte måneder. I hvert fald hvis livskrisen er stor nok.46-årige Luna siger, at hun ikke er bitter. Og at når en dør lukkes, åbnes en ny. Og at man skal slippe det gamle for at gro. Og lade sig falde for at lande.Men når hun råber til sin eksmands telefonsvarer, siger hun, at han har ødelagt hendes liv. Og hundens fordøjelse. Engang havde Luna det hele. Et stort, hvidt hus nord for København, en kropsterapeut, en plads til modeugen og sin egen blog, hvor hun skrev om boligindretning, glade tarme og moderskabet. Hun havde også en mand og et barn. Men nu er manden forelsket i en anden. Og barnet har fået næsering og er kommet på efterskole. Luna er tvunget til at flytte ind i det lille, skæve, grønne hus på torvet i Svendslev. Og tvunget til at tage plads på den kongeblå scooter for at passe sit nye arbejde på LokalPosten. Hun er kun vendt tilbage til barndommens provinsby for at overleve. Ikke for at leve. Men man kan godt blive klogere, når man kører rundt på en kongeblå scooter for at dække Brunsvigerens Dag. Eller tyveriet fra vejboden. Eller Tumlestikholdet. Eller krondiamantbrylluppet på Majsevænget. Til gengæld bliver man ikke klogere af 10 shots for 150 kroner på Torve Kroen. En historie om at træde forkert. Og kigge på sine egne spor. Og gå i en ny retning. Men mest af alt historien om, at kærligheden findes lige foran næsen på en. Man skal bare åbne sine øjne. Og tage alt det, man troede, man ikke ville have.
Lister med denne boken
Hva lesere sier
For en fynsk landsbypige som mig var det at læse “Slået Hjem” lidt ligesom at.. ja… komme hjem… ☺️ Kunne genkende alle de pudsige personligheder og livets gang i Svendslev lige fra drankeren på bænken foran Meny til Brunsvigerdag i hallen og den pudsige kvinde bag disken i den lokale “Genbrugs”. Heurlin forstår virkelig at ramme nerven i et lille lokalsamfundet og gør det på en måde, der både er fængende, rørende og humoristisk. Stemningen ændrede sig igennem bogen fra lidt tung og dyster til lys og håbefuld i takt med at hovedpersonen, Luna, udvikler sig fra en slået kvinde efter en grim skilsmisse til nyforelsket og genopfundet i sig selv med hjælp fra menneskerne i den verden, hun engang flygtede fra. Og det en anden ting, der virkelig griber mig i denne bog; alle de skønne personligheder, vi på fineste vis følger og lærer at kende gennem bogen og som hver især får lov at fortælle deres historie, så man kommer til at tænke over, hvad der egentlig gemmer sig bag det, man viser udadtil og også dømmes på af andre. En bog, der tar fordommene ved hornene og gir de små stemmer en røst udadtil og som er både intelligent, hjertevarm, indlevende og virkelig sjov til trods for de, til tider, alvorlige emner, som berøres. Jeg er imponeret, kæmpe fan og glæder mig så meget til næste bog i rækken fra Heurlin ☺️
En let og ukompliceret bog om hverdagslivet, der kaster lys over selvforståelse, relationer og vores forventninger.
Les den i Bookabout
Hold styr på denne boken, legg den til i listene dine og se hva venner synes.


